Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt specialpædagogiskstøttelov og folkehøjskolelov (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på vokse- og efteruddan

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og lov om folkehøjskoler

(Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)

 

Undervisningsministeriets lov nr. 1736 af 27/12 2018.

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1541 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 2

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 94 af 8. februar 2018, som ændret ved § 7 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., eller § 3, stk. 1, og § 3 a i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

2. I § 25 a, stk. 1, og § 26 a, stk. 1, ændres »og hjælpemidler« til: »hjælpemidler og tegnsprogs- og skrivetolkning«.

3. Efter § 25 a indsættes før overskriften før § 26:

»§ 25 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

4. Efter § 26 a indsættes før overskriften før § 27:

»§ 26 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 26 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 3

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, og § 3 a i efterskoler og frie fagskoler eller § 3, stk. 1, nr. 1-3, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 4

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 39 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 44, stk. 1, ændres »og lov om erhvervsuddannelser« til: », lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

2. Efter § 44 a indsættes før overskriften til § 45:

»§ 44 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 5

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29. november 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og § 40 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, ændres »eller lov om de gymnasiale uddannelser« til: », lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

2. Efter § 18 c indsættes:

»§ 18 d. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, kursister og studerende, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 6

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 928 af 3. juli 2017, som ændret ved § 16 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 13 affattes således:

»§ 13. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 61 i lov om de gymnasiale uddannelser. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til undervisningsministeren, jf. § 13 a.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Stk. 3. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.«

2. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.

§ 13 b. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever og kursister, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 7

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 1746 af 27. december 2016 og § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Bistand til elever med særlige behov«.

2. Efter § 12 indsættes i kapitel 4:

»§ 12 a. Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.

Stk. 3. Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 12 b. Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 12 a, stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, kursisten anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 8

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar 2017, som ændret ved § 10 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 4 a indsættes i kapitel 2:

»§ 4 b. Ved undervisning og prøveaflæggelse tilbydes deltagere med funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen efter denne lov.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 4 c. Deltageren kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en deltager kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Deltageren kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter deltagerens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 9

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1692 af 26. december 2017 og § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.

§ 29 b. Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 10

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, som ændret ved § 17 i lov nr. 311 af 25. april 2018 og § 6 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 61 affattes således:

»§ 61. Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal vis.

Stk. 3. Elever og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i undervisningen på de gymnasiale uddannelser.

Stk. 4. Eleven og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen.

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og om forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder.«

2. Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a. Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev eller kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven eller kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens eller kursistens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven eller kursisten anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 11

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 25 indsættes i kapitel 6:

»Specialpædagogisk bistand

§ 25 a. Deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2. Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1 til deltagelse på en uddannelse, kan, hvis der er planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og anvende støtten i forbindelse med deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7.

Stk. 3. Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

2) Uddannelsens prøver.

3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

§ 25 b. En deltager, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel er bevilget, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne eller voksen-, efter- og videreuddannelse og indgiver ansøgning om hjælpemiddel på den fortsatte uddannelse, kan anvende et bevilget hjælpemiddel efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, indtil der på den nye uddannelse er truffet afgørelse om ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, kan det oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.«

§ 12

I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse, som ændret ved § 41 i lov nr. 1518 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 41 indsættes i kapitel 5:

»§ 41 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 13

I lov nr. 697 af 8. juni 2018 om forberedende grunduddannelse foretages følgende ændringer:

1. I § 34 ændres »hjælpemiddel« til: »it-hjælpemiddel«.

2. I § 34 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 33, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.«

§ 14

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 16. maj 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 3 indsættes i kapitel 3:

»§ 3 a. Uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter § 12, stk. 3, til institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til de studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2. Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 15

I lov nr. 1605 af 26. december 2013 om folkehøjskoler, som ændret ved § 7 i lov nr. 1539 af 27. december 2014, § 2 i lov nr. 1568 af 19. december 2017, § 22 i lov nr. 745 af 8. juni 2018 og lov nr. 1547 af 18. december 2018, foretages følgende ændring:

1. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 27 til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter loven, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2. Elever, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtigelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.«

§ 16

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1, § 18 a, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, § 12 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2019.

Stk. 3. § 20 a i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 12 b i lov om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 10, nr. 2, og § 34, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, har virkning fra den 1. august 2019.

Til toppen