Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Udsatte

Lov om ændring af straffeloven, lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.)

Jusitsministeriets lov nr. 672 af 8/6 2017.

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016, som ændret ved lov nr. 1723 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 1728 af 27. december 2016, § 3 i lov nr. 189 af 27. februar 2017, § 43 i lov nr. 426 af 3. maj 2017 og lov nr. 494 af 22. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 38, stk. 4, ændres »§ 39, stk. 2 og 3« til: »§ 39, stk. 2-4«.

2. I § 38 indsættes som stk. 6 og 7:

»Stk. 6. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.

Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 6.«

3. I § 39, stk. 3, indsættes efter »idømt fængsel i 1 år eller derover«: », som ikke er udvist ved dom«.

4. I § 39 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.

Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 4.«

5. I § 40 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 3. pkt., ændres »§ 39, stk. 3« til: »§ 39, stk. 3 og 4«.

6. I § 40 a, stk. 7, ændres »§ 38, stk. 3 og 5« til: »§ 38, stk. 3, 5 og 6«.

7. I § 41, stk. 2, ændres »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5« til: »stk. 5, 3. pkt., og stk. 6-8«.

8. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

9. I § 41, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »For en dømt,«: »som ikke er udvist ved dom, og«.

10. I § 41 indsættes som stk. 7 og 8:

»Stk. 7. Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.

Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 4 og 7.«

11. I § 42, stk. 2, ændres »§ 41, stk. 4 og 5« til: »§ 41, stk. 6-8«.

12. I § 81 a, stk. 1, indsættes efter »123«: », 192 a«.

13. I § 81 a, stk. 1 og 2, indsættes efter »har baggrund i«: »eller er egnet til at fremkalde«.

14. To steder i § 81 a, stk. 1, ændres »er anvendt« til: »anvendes«, og »er begået« ændres til: »begås«.

15. Efter § 81 a indsættes:

»§ 81 b. Begås en af de i denne lov omhandlede lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes indtil det halve.«

16. I § 286, stk. 1, indsættes efter »indbrudskriminalitet,«: »eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret afpresning,«.

§ 2

I lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, som ændret ved § 1 i lov nr. 406 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »Politiet kan forbyde enhver person adgang til en bestemt ejendom,«: »herunder en ejendom, der tjener som tilholdssted for en gruppe,«.

2. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at have baggrund i en verserende konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten er anvendt våben eller eksplosivstoffer eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.«

3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »Forbud nedlægges for et«: »nærmere«.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel indtil 2 år.«

5. Efter § 3 indsættes:

»§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§ 3

I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1728 af 27. december 2016 og senest ved lov nr. 429 af 3. maj 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 51 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. En indsat, som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og om hvem politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180, har ikke ret til at modtage besøg af personer med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre ganske særlige grunde gør sig gældende.«

2. I § 53 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Besøg til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«

Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. I § 53, stk. 1, 2. pkt., der bliver stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: »eller af hensyn til at forebygge kriminalitet«.

4. I § 55, stk. 2, indsættes efter »der er omfattet af stk. 3«: »eller stk. 4«.

5. I § 55, stk. 3, indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: », af hensyn til at forebygge kriminalitet«.

6. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal gennemlæses, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

7. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn«: », af hensyn til at forebygge kriminalitet«.

8. I § 55, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

9. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge kriminalitet. Såfremt samtalen optages, påhøres eller aflyttes, skal samtaleparterne forinden gøres bekendt hermed. Optagelser af telefonsamtaler slettes, senest 6 måneder efter at de er foretaget.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

10. I § 57, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

11. I § 81, 1. pkt., ændres »§ 39, stk. 2 eller 3, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 4 eller 5« til: »§ 39, stk. 2-4, § 40 a, stk. 2-4, eller § 41, stk. 5-7«.

12. I § 89 b, stk. 1, ændres »en forsøgsordning« til: »forsøgsordninger«.

13. I § 89 b, stk. 2, ændres »forsøgsordningen« til: »forsøgsordningerne«.

14. I § 112, nr. 2, ændres »§ 55, stk. 4« til: »§ 55, stk. 5«.

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

§ 5

Stk. 1. Lovens § 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1-4, gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens § 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Til toppen