Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk
Børneydelser & familieforhold

Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og opkrævningsloven

(Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse i perioden til og med 2019, gennemførelse af modregning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen uden partshøring m.v.)

 

Skatteministeriets lov nr. 298 af 22/3 2016.

§ 1

I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved lov nr. 1253 af 17. november 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes efter stk. 5 som nye stykker:

»Stk. 6. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan hos andre myndigheder indhente oplysninger om, hvilke personer der er berettiget til børne- og ungeydelse, og oplysninger om, hvilke børn og unge ydelsen vedrører. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan endvidere opbevare oplysningerne i et register, som restanceinddrivelsesmyndigheden opretter til formålet.

Stk. 7. Restanceinddrivelsesmyndighedens adgang til oplysninger, jf. stk. 4-6, gælder også indsamling og anvendelse af oplysninger om personers nettoindkomst og betalingsevne til brug for statistiske og regnskabsmæssige formål.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 8.

2. I § 3, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 8, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 3-5« til: »stk. 1 og 3-7«.

3. Efter § 9 indsættes før overskriften før § 10:

»§ 9 a. Modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden eller af told- og skatteforvaltningen som fordringshaver, kan ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold.«

4. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »skatteankeforvaltningen« til: »restanceinddrivelsesmyndigheden«.

5. I § 17, stk. 1, indsættes som 4.-6. pkt.:

»Hvis restanceinddrivelsesmyndigheden på grundlag af klagen finder anledning dertil, kan restanceinddrivelsesmyndigheden genoptage sagen. Kan restanceinddrivelsesmyndigheden ikke give fuldt medhold i klagen, og hvis klagen fastholdes, videresender restanceinddrivelsesmyndigheden klagen til skatteankeforvaltningen sammen med en udtalelse om sagen. Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse.«

6. Efter § 18 a indsættes før overskriften før § 19:

»Særlige regler for perioden til og med 2019

§ 18 b. Skatteministeren kan fastsætte regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012 og senest ved § 2 i lov nr. 999 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 a, 1. pkt., indsættes efter »lægges«: »udelukkende«, og efter »seneste« indsættes: »leverede eller indhentede, jf. § 12,«.

2. I § 8 a, 2. pkt., indsættes efter »fastsættes«: »udelukkende«.

3. I § 8 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Nedsættelse og regulering af børneydelsen og ungeydelsen, jf. stk. 1, kan ske uden partshøring af modtageren af ydelsen.«

§ 3

I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af 30. september 2015, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Told- og skatteforvaltningen kan nægte at registrere og kan inddrage registreringen efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, for en person, der er pålagt en konkurskarantæne efter konkurslovens § 159, 2. pkt., medmindre personen over for told- og skatteforvaltningen godtgør, at vedkommende ikke deltager i og ikke forventes at skulle deltage i ledelsen af den omhandlede erhvervsvirksomhed.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 4 og 5, finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Til toppen