Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige andre love
(Opfølgning på evaluering af kommunalreformen vedrørende det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning m.v.)
Børne-, Ligestillings-, Integrations- og Socialministeriets lov nr. 722 af 25/6 2014.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 495 af 21. maj 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, når etablering af tilbud sker i henhold til pålæg efter § 13 c, stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.
2. I § 5, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 3 og 4«.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Statslig koordinering og rådgivning, Tilbudsportalen og uvildig konsulentordning«.
4. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation«: »i Socialstyrelsen«.
5. I § 13 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation skal tilvejebringe de mest specialiserede rådgivningsydelser, herunder relevant materialeproduktion, til kommuner, borgere, skoler m.fl. i forhold til specialundervisning og specialpædagogisk bistand m.v.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
6. § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.
7. I § 13, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »område«: »og på området for den mest specialiserede specialundervisning og specialpædagogiske bistand m.v.«.
8. I § 13, stk. 8, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2 og 4«.
9. Efter § 13 a indsættes:
»§ 13 b. Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser og indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning, der gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne.
Stk. 2. For at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og på området for den mest specialiserede specialundervisning kan Socialstyrelsen udmelde målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner.
Stk. 3. Socialstyrelsen kan på baggrund af afrapporteringer om kommunalbestyrelsernes tilrettelæggelse og organisering af indsatsen i forhold til centralt udmeldte målgrupper og indsatser, jf. stk. 2, anmode kommunalbestyrelserne i en eller flere regioner om at foretage en fornyet behandling af deres tilrettelæggelse og organisering af indsatsen.
Stk. 4. Socialstyrelsen kan i forbindelse med en anmodning efter stk. 3 meddele en kommunalbestyrelse eller et regionsråd et midlertidigt pålæg om at opretholde et tilbud, indtil Socialstyrelsen i medfør af § 13 c har truffet afgørelse om pålæg vedrørende det pågældende tilbud eller ophæver det midlertidige pålæg.
Stk. 5. Socialstyrelsens udmelding af målgrupper og indsatser efter stk. 2 og afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter stk. 3 og 4 sker efter forhandling med Undervisningsministeriet.
§ 13 c. For at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde kan Socialstyrelsen undtagelsesvis pålægge en kommunalbestyrelse eller et regionsråd at etablere eller fortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsats omfattet af denne lov. Socialstyrelsen kan endvidere undtagelsesvis pålægge en kommune eller en region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud og at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende driftsaftale er opsagt.
Stk. 2. På samme betingelser som i stk. 1 kan Socialstyrelsen undtagelsesvis meddele et pålæg om samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis Socialstyrelsen vurderer, at tilbuddene ikke hver for sig er fagligt og økonomisk bæredygtige. Kommunerne og regionerne aftaler, hvilken kommune eller region der skal drive det samlede tilbud og herunder overtage et eller flere tilbud efter § 186 a, stk. 1 eller 2. Hvis kommunerne og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom. Andre kommuner og regioner kan i den periode, pålægget gælder, ikke oprette nye tilbud i forhold til denne målgruppe uden Socialstyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Socialstyrelsen skal i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Hvis kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om en finansieringsmodel, træffer Socialstyrelsen afgørelse herom.
Stk. 4. Socialstyrelsen kan i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter § 13 b, stk. 4, indtil aftale eller afgørelse om finansieringsmodel, jf. stk. 3, foreligger.
Stk. 5. Socialstyrelsen fastsætter i forbindelse med en afgørelse om pålæg efter stk. 1 og 2 en frist for, hvor længe pålægget skal gælde. Et pålæg kan højst gælde i 2 år. Socialstyrelsen kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget.
Stk. 6. Afgørelse om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om en finansieringsmodel, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Socialstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter denne bestemmelse træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.
Stk. 8. Hvis et pålæg efter stk. 1 eller 2 vedrører et eksisterende tilbud eller etablering af et tilbud omfattet af § 4 i lov om socialtilsyn, er det en betingelse, at det kompetente socialtilsyn, jf. den nævnte lovs § 2 henholdsvis § 5, har godkendt eller efterfølgende godkender det eller de pågældende tilbud.«
10. I § 149, stk. 1, ændres »§ 5, stk. 7,« til: »§ 5, stk. 8,«.
11. § 174, stk. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Den kommunale, regionale eller private leverandør fastsætter vejledende takster for ydelser og tilbud efter denne lov, jf. dog stk. 3. Taksterne fastsættes på baggrund af samtlige budgetterede, direkte og indirekte langsigtede omkostninger ved levering af ydelsen eller drift af tilbuddet.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
12. § 174, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter regler om takstberegningen, herunder om grundlaget for beregningen, om hvilke ydelser og tilbud efter loven der er omfattet af stk. 1, og om, hvornår stk. 1 kan fraviges.«
13. § 186, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»En kommunalbestyrelse kan efter reglerne i denne lov en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud efter 1. pkt., skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år.
Stk. 2. Overtagelse som nævnt i stk. 1 kan dog ske på andre tidspunkter, når overtagelse af regionalt tilbud sker i henhold til § 186 a, stk. 1, efter pålæg i henhold til § 13 c, stk. 2.
Stk. 3. På kommunalbestyrelsens anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.
14. I § 186, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
15. I § 186, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
16. To steder i § 186, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.
17. Efter § 186 indsættes:
»§ 186 a. En kommunalbestyrelse kan efter Socialstyrelsens udmelding eller anmodning om fornyet behandling efter § 13 b, stk. 2 og 3, og med Socialstyrelsens godkendelse overtage andre kommuners tilbud og regionale tilbud efter denne lov.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en regions overtagelse af kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov i henhold til § 13 b, stk. 2 og 3.
Stk. 3. Ved pålæg om samling af flere små tilbud til ét tilbud efter § 13 c, stk. 2, kan en kommunalbestyrelse overtage andre kommuners tilbud og regionale tilbud efter denne lov.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på en regions overtagelse af kommunale tilbud og regionale tilbud i andre regioner efter denne lov i henhold til § 13 c, stk. 2.
Stk. 5. Ved overtagelse efter stk.1-4 finder § 186, stk. 2-9, anvendelse.«
18. I § 190, stk. 4, ændres »Reglerne i § 186, stk. 2 og 4-6,« til: »§ 186, stk. 4 og 6-8,«.
19. I § 195, stk. 1 og 2, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1 og 3«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013, som ændret ved § 17 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, § 3 i lov nr. 651 af 12. juni 2013 og § 2 i lov nr. 1462 af 17. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 85 ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med social- og integrationsministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.
§ 3
I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 28. august 2013, som ændret ved lov nr. 307 af 29. marts 2014 og ved lov nr. 308 af 29. marts 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 2, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med social-, børne- og integrationsministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter«.
§ 4
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret senest ved lov nr. 167 af 26. februar 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 47, stk. 1 og 2, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med social-, børne- og integrationsministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.
Undervisningsministeriet
§ 5
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014, foretages følgende ændring:
1. I § 15, stk. 2, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
Beskæftigelsesministeriet
§ 6
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 82 a, stk. 6, udgår »om regnskab og revision«, og som 2. pkt. indsættes:
»Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren efter dennes forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om regnskab og revision vedrørende bidrag efter stk. 1-5.«
§ 7
I lov nr. 1374 af 23. december 2012 om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, som ændret ved § 14 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 790 af 28. juni 2013 og § 13 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 23, stk. 4, ændres »Beskæftigelsesministeren fastsætter« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren«.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
§ 8
I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 123 af 23. februar 2011, lov nr. 1609 af 26. december 2013, lov nr. 263 af 24. marts 2014 og § 1 i lov nr. 402 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 64, stk. 1, 6. pkt., og i § 75, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
2. § 185 c, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»En beliggenhedskommune kan efter reglerne i denne lov en gang i hver valgperiode overtage regionale almene ældreboliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage almene ældreboliger efter 1. pkt., skal meddele regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år. Overtagelse skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år.
Stk. 2. På beliggenhedskommunens anmodning skal regionsrådet udarbejde et udkast til aftale mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
§ 9
I lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 17. juni 2010, som ændret ved § 24 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 33, 2. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
§ 10
I lov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, som ændret ved § 24 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 1097 af 28. november 2012 og § 23 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 19, stk. 4, 4. pkt., ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold«.
§ 11
I lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser), som ændret ved § 2 i lov nr. 651 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
1. § 1, nr. 1, ophæves.
2. I § 3, stk. 2, udgår »1 og«.
Ikrafttræden
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 11 og 12, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6.