Acceptér og Luk
Sådan bruger hjemmesiden cookies
TYPO3 CMS sætter en cookie så snart websiden besøges - denne cookie udløber når du lukker din browser.
Til at måle trafikken på vores website benytter vi Google Analytics, der ligeledes sætter en cookie.
Læs mere
Forlaget Jurainformation§Vallensbækvej 61 · 2625 VallensbækTlf. 70 23 01 02 post(at)jurainformation.dk http://www.jurainformation.dk

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)

 

Beskæftigelsesministeriets lov nr. 721 af 25/6 2014.

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 267 af 27. marts 2012, § 12 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012, § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, lov nr. 1399 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 1 i lov nr. 1612 af 26. december 2013 og senest ved § 2 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en person, der modtager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddannelsespålæg efter integrationsloven.«

2. I § 13, stk. 7, nr. 4, udgår »og 8«.

3. I § 24, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 4 og 6«.

4. I § 24, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

5. I § 24 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

6. § 24, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.«

7. I § 24, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »4« til: »5«.

8. I § 25, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »3 måneder«: », jf. dog stk.11«.

9. I § 25 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-5, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

10. I § 25 indsættes efter stk. 9, der bliver stk. 10, som nyt stykke:

»Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, og hvor kommunen i helt særlige tilfælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat som følge af særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, har ret til aktivitetstillæg fra første samtale med kommunen, dog senest 1 uge efter at have opnået ret til kontanthjælp, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.«

Stk. 10 og 11 bliver herefter stk. 12 og 13.

11. I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6 og 7,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 6 og 7,«.

12. I § 42, stk. 1, indsættes efter »aktivitetstillæg«: », uddannelseshjælp og barselstillæg«.

13. I § 43, stk. 1, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 6,«, og »§ 24, stk. 2, nr. 7,« ændres til: »§ 24, stk. 3, nr. 7,«.

14. I § 64 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 24, stk. 2, nr. 6 eller 7,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 6 eller 7,«.

15. I § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, ændres »§ 24, stk. 2, nr. 7,« til: »§ 24, stk. 3, nr. 7,«.

16. I § 82 a, stk. 3, indsættes efter »aktivitetstillæg«: »eller barselstillæg«.

17. § 96 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og bidragsbetaleren modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede udbetalte beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis.«

18. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) § 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og § 2 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 4, ændres »samtalerne« til: »samtalen«.

2. I § 20 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »og for en person, der er omfattet af § 2, nr. 13,«.

3. § 20 a, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

4. I § 51, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse, have været i tilbud efter kapitel 12«.

5. I § 55, stk. 4, indsættes efter »arbejdsmarkedsbidrag«: »under hele ansættelsesforholdet«, og efter »aktiv socialpolitik« indsættes: »ved ansættelsesforholdets påbegyndelse«.

6. I § 75 c, stk. 2, ændres »§ 25 f, stk. 2, nr. 1« til: »§ 23, stk. 2, nr. 9«.

7. I § 98 b, stk. 1, nr. 2, og § 98 e, stk. 2, nr. 2, litra a og b, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse, været i tilbud efter kapitel 12«.

8. I § 99, stk. 2, nr. 2, 3 og 4, indsættes efter »dagpengeret,«: »midlertidig arbejdsmarkedsydelse,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 5 og 9, har virkning fra den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. En person, der før lovens ikrafttræden er visiteret som aktivitetsparat på baggrund af ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, fortsætter efter lovens ikrafttræden med at modtage aktivitetstillæg i den resterende periode, hvor personen har ret til fravær efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Personen kan ikke modtage barselstillæg for den samme periode. Har personen ikke modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen dog ret til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg, jf. stk. 2.

Stk. 4. I perioden fra den 1. juli til den 31. december 2014 skal der ikke foretages fradrag i hjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Stk. 4 gælder dog ikke, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører og personen ikke har modtaget uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en hel kalendermåned.

Stk. 6. Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter en person, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, og som før lovens ikrafttræden har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, i den resterende ansættelsesperiode med den løn, personen modtager ved lovens ikrafttræden.

Til toppen